BørneIntra v2.19.1

Børnehuset Elgårdsminde

Elgårdsmindelunden 1518362 Hørning

Tlf.: 87 94 24 90

Tlf 2.: 40880608

Velkommen til Elgårdsminde

- hos os er udeliv i centrum!

Skiftende billeder

 

Børnehuset Elgårdsminde er en del af Hørning Dagtilbud og vi arbejder, som i resten af dagtilbuddet, ud fra et relationelt og anerkendende menneskesyn. Vi er normeret til 30 vuggestuebørn og 82 børnehavebørn og vi har 2 vuggestuegrupper samt 3 børnehavegrupper hvoraf den ene er for de kommende skolebørn. Alle børn og voksne er tilknyttet en fast gruppe, men vi laver ofte aktiviteter på tværs af grupperne. Vi vægter at skabe små og store fællesskaber samt at styrke børnenes indbyrdes relationer herunder relationerne mellem vuggestue- og børnehavebørn. 

 

Helt særligt for vores børnehus er, at vi har vores egne dyr - heste, geder og fugle. Børn, personale og forældre er sammen om at fodre, gøre rent og kæle for dyrene. Vores forældre skiftes til at passe dyrene i weekender og på helligdage. Børnene lærer, hvordan man omgås dyr og ligeså vigtigt - de lærer at tage et medansvar. Et medansvar for dyrene og for hinanden – for store børn er en god støtte, når nye og mindre kammerater skal hjælpes på vej ud i dyrepasningens kunst. En hånd at holde i og et par gode råd er guld værd - også i forhold til at udvikle sociale kompetencer.

 

I Elgårdsminde er udeliv et nøgleord. Vi brænder for at opleve, udforske og udfordres i naturen. Skoven, vores fantastiske legeplads og vores lille dyrehold udgør rammen om det gode børneliv hos os. Naturen og dyrene er vores primære læringsrum og er ofte udgangspunkt for vores arbejde med læreplaner.

 

Vores prioritering af udeliv betyder, at Elgårdsminde helst skal være et aktivt tilvalg. At have børn hos os betyder, at rigeligt og godt overtøj samt masser af vasketøj er en selvfølge!

  

Udeliv er vigtigt, men langt fra alt i Elgårdsminde. I er meget velkomne til at komme på besøg og høre mere om alt det andet, vi kan tilbyde.

Seneste nyhed...

ØKOLOGISK SØLVMÆRKE

  Billede

I Hørning Dagtilbud har alle køkkener økologisk sølvmærke

Opslagstavle...

  •  

    I får også lige denne her

     

    HJEMMELAVET NUTELLA- NUMME NUM!

     

     

     

     

    Rist hasselnødderne i ovnen ved 180 grader varmluft i 10 minutter på en bradepande til skallen revner og bliver sprød.

    Tag hasselnødderne ud af ovnen og gnid dem mod hinanden til alle skallerne falder af. Det er nemmest at gøre inden i et rent viskestykke.

    Kom 3/4 af hasselnødderne i en foodprocesser og hak dem fint til nøddemel, eller hak dem super fint på skærebræt. Den sidste 1/4 hakkes groft, så der kommer godt med crunch i nutellaen.

    Hak chokoladen og kom chokoladen og de finthakkede nødder i en skål.Varm fløden op i en gryde til kogepunktet og hæld fløden over indholdet i skålen. Rør godt rundt.

    Smuldr smøret og tilsæt det i chokolademassen under omrøring.

    Rør til sidst de grofthakkede nødder i, sammen med flagesalt og hæld chokoladen på et glas.

     

    21-03-2020